Kære medlem - du indkaldes hermed til ordinær generalforsamling.
Vi håber at mange vil deltage og overveje at stille op til bestyrelsen, og dermed få indblik i klubbens drift og være med til at præge fremtidens GSB.
ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GSB
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling, som afholdes:
Tirsdag den 12. november 2024 kl. 19:00 i GIC – Trim lokalet på 2. sal
På den ordinære generalforsamling skal dagsordenen iht. vedtægternes § 8, indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.
2. Formandens beretning.
Formandsberetning/bestyrelsesberetning
3. Udvalgsformændenes beretninger.
4. Godkendelse af det reviderede regnskab.
5. Godkendelse af budget for kommende regnskabsperiode.
6. Behandling af indkomne forslag
7. Valg til bestyrelsen (for en toårig periode):
a) Formand (lige år)
b) Kasserer (ulige år)
c) Bestyrelsesmedlemmer (lige år)
d) Bestyrelsesmedlemmer (ulige år)
e) Valg af suppleanter
8. Valg af 2 kritiske revisorer og 2 revisorsuppleanter jfr. vedtægternes § 13
9. Eventuelt.
Ad. 2 & 3 – Alle beretninger bliver gjort tilgængelige på hjemmesiden 5 dage før generalforsamlingen.
Til dette års generalforsamling er flg. på valg til bestyrelsen:
Formand Tomas Kudsk – Ønsker ikke genvalg som formand, men er villig til genvalg til bestyrelsen
Pernille Brinch – Ønsker ikke genvalg
Sven-Erik Hørmann – Villig til genvalg
Oliver Barsholm – Villig til genvalg
Brian da Costa Carlsen – Ønsker ikke genvalg
Heidi Rostholm – Villig til genvalg
Camilla Bacher Kiming – Villig til valg
Det er muligt for øvrige kandidater at stille op til bestyrelsen, frem til selve valghandlingen igangsættes på GF. Hvis du vil høre mere om bestyrelsesarbejdet så kontakt kontor@grevebadminton.dk
Følgende bestyrelsesmedlemmer er ikke på valg i 2024:
Kasserer Jens Madsen
Tina Donnerstag
Amanda Rostholm
Kritiske revisorer og Revisorsuppleanter:
Palle Kubach blev valgt for en 2-årig periode på generalforsamlingen i 2023 og er således ikke på valg.
Frederik Holm meldte sig som kritisk revisor efter generalforsamlingen i 2023 og bestyrelsen foreslår, at han formelt vælges for en 2-årig periode her ved generalforsamlingen i 2024.
Posterne som revisorsuppleanter blev ikke besat ved generalforsamlingen i 2023 og der har ikke meldt sig kandidater siden da.
Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse med henblik på offentliggørelse på klubbens hjemmeside. Kan sendes til kontor@grevebadminton.dk
--------------
Valgbare er aktive medlemmer samt passive medlemmer indstillet til valg af den siddende bestyrelse.Valgbarhed forudsætter, at man er fyldt 18 år og ikke er i kontingentrestance. Valgbarhed forudsætter desuden, at man er til stede ved generalforsamlingen eller skriftligt har meddelt tilsagn om modtagelse af valg.
Stemmeret har alle klubbens aktive medlemmer og medlemmer af bestyrelsen. Stemmeret forudsætter, at man er fyldt 15 år og ikke påtalt kontingentrestance. For medlemmer under 15 år, kan stemmeretten udøves af medlemmets forælder/værge. Stemmeafgivning kan ikke ske ved fuldmagt.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Greve Strands Badmintonklub
kontor@grevebadminton.dk
https://grevebadminton.dk