Skal Greve tilbage i Ligaen?

18-01-2023

Uddrag af pressemeddelse 17.01.2022/hkr

Greve kvalificerer sig til oprykningsspil til badmintonligaen.

De sidste par år været hårde for GSB, men efter et forrygende grundspil i 1. div., har GSB nu kvalificeret sig til oprykningsspillet. Om den foreløbige gode sæson siger Cheftræner Michael Rasmussen

”Vi gør os umage… Hvad enten det gælder optimering af den enkelte spiller, forberedelse og evaluering af kampe, eller sågar vores hjemmebane setup - der uden sidestykke er Danmarks flotteste - så gør vi os altid meget umage i Greve Strands Badmintonklub...

Endelig må jeg sige at vi har et unikt sammenhold i klubben, der bl.a. skaber en meget stærk hjemmebane - hvor vi endnu er ubesejret”

Som helt ny formand for klubben er det for Tomas Kudsk både en udfordring og en fornøjelse være med til at sikre og udvikle klubben, for udvikling er i fokus på alle hold og niveauer.

”Jeg er meget stolt af vores førstehold, de har leveret en super indsats, og bevist at de er gode nok til at spille med om oprykning til ligaen. I det hele taget har udviklingen været vild, vores 2025 projekt buldrer der ud af. Vi har virkelig udviklet vores træningsmiljø, hvilke har betydet at vi har fået tilført nye spillere fra andre klubber, som aktivt vælger Greve til”

Første kamp i oprykningsspillet bliver d. 04.02 mod Hillerød på udebane.

Læs hele pressemeddelelsen her https://grevebadminton.dk/zakobo/upload/filemanager/Greve_Strands_Badmintonklub_-_Pressemeddelelse_2.docx